Press "Enter" to skip to content

Plej dine fødder året rundt

Der er mange af os, der gør vores fødder pæne og fine til sommer, sol og sandaler med neglelak, creme, fodbad, fodfil og andre former for pleje, men faktisk bør vi pleje vores fødder året rundt, så de holder sig friske og lækre. Vores fødder er udsat for meget i løbet af en dag, og ofte er de også spærret inde i et par sko det meste af tiden. Det kan medføre dårlig luft, tør hud, sprækker og grimme, ildelugtende negle. Prøv at starte med at give dine fødder creme hver aften, inden du går i seng, eller hver morgen, og giv dem så en stor plejetur en gang om ugen. Dine fødder vil takke dig for at prioritere dem, og pludselig vil du opdage, at det er blevet en rutine og måske faktisk et højdepunkt, fremfor en sur pligt.

Start med et fodbad

Tag et kar eller en balje og fyld det med lunt vand og eventuelt et par dråber æterisk olie, der både giver fugt og duft. Du kan stille fodbadet foran fjernsynet, så du kan se din yndlingsserie imens du plejer dine fødder. Fil derefter den døde hud af hæle og under tæerle, rens dine negle med en neglefil, og sørg for at komme godt ud i kanten af neglene. Der samler sig nemlig mange døde hudceller under tåneglene, som kan lugte grimt. Fil eller klip dine negle, og helst så lige som muligt, så du undgår indgroede tånegle. Du kan eventuelt give dig selv en omgang god fodmassage, når du er i gang. Fjern dine neglebånd og smør dine fødder ind i en god fodcreme eller -balsam. Slut gerne af med at lægge en lækker neglelak i en farve, du godt kan lide. Så er dine fødder klar til en ny uge.