Press "Enter" to skip to content

Guide til førstegangscampister

Hvis du lige har købt en campingvogn for første gang og til sommer skal ud og prøve den af i Danmark eller i udlandet, er der sikkert mange ting, som du er usikker på. Det kan for eksempel være, hvilke møbler du skal have med på campingturen. Vi har lavet denne guide i samarbejde med campingtur.nu, så du kan blive klædt godt på til din første af forhåbentlig mange ture som campist herhjemme og i resten af verden. 

Campingtur.nu er en stor webshop, der har mange års erfaring med at forhandle campingudstyr. De udvælger altid det udstyr af den bedste kvalitet. Det er nemlig vigtigt med noget udstyr, der kan holde til noget, og som kan holde i mange år fremover. 

1. Campingbord og -stole

Måltiderne er som regel samlingsstedet for familien, når I er af sted på campingferie. Tit vil børnene have travlt med at løbe rundt på campingpladsen og få nye venner. Det er derfor ikke sikkert, at I kommer til at se så meget til dem. 

Det er vigtigt at have et godt og stabilt campingbord med på ferie, så det er nemt at placere på en græsplæne eller en anden ujævn overflade. Stolene skal selvfølgelig passe i højden til bordet, men ellers kan det også være værd at tænke over, at det er nogle stole, der er gode at sidde og sole sig i. 

2. Drømmesenge

Drømmesengene er også gode til at sole sig på. Hvis campingferien går sydpå, er de derfor et must at have med. Herhjemme kan vi da heldigvis også få dage med sol, og derfor er de gode at have med lige meget hvad. Hvis I skal så mange af sted, at der ikke er plads til, at alle kan sove i campingvognen, kan drømmesengene fungere som nogle udmærkede ekstra senge. 

3 Opbevaring

Lige nu synes du sikkert, at det virker som om, at der er masser af opbevaringsplads i jeres nye campingvogn. Men når I først kommer af sted, kan det hurtigt blive trangt med plads – lige meget hvor godt udnyttet pladsen i campingvognen så ellers er. Det kan derfor være en god ide at tage sammenklappelige reoler eller kommoder med, så I har noget ekstra opbevaring. 

4. Cykelholder

En cykel kan være en god måde at komme omkring på campingpladsen eller i lokalområdet. Det kan derfor være en god ide for jer at investere i en cykelholder til at sætte bagpå campingvognen, så kan I nemt have jeres cykler med på ferie.