Press "Enter" to skip to content

Dekorativ belysning til udendørs brug

Er man på udkig efter en let og økonomisk overkommelig måde at bringe hygge og stemning ind i haven eller andre udendørs områder, så er lyskæder drevet af solcelle-genereret elektricitet den optimale løsning på mere end én måde. 

Den mest åbenlyse måde er selvfølgelig, at solcelleenergi reducerer elregningen. Dermed er der mange penge at spare – også, fordi batteriet i lysene er genopladeligt, og dermed ikke skal udskiftes. Da batteriet oplades ved hjælp af de indbyggede solceller, er det altså ikke nødvendigt at trække ledninger til en central strømforsyning. Dette åbner muligheder rent æstetisk set, da det ikke er nødvendigt at holde lysene tæt på huset eller en forlængerledning. Man kan dermed dekorere med lyskæderne i eksempelvis træer, buske eller lignende. Sidst, men ikke mindst, så er brugen af solceller selvfølgelig også med til at skåne planeten.

Alle solcellelyskæder er dog ikke ens. Det umiddelbare design varierer – store eller små pærer, forskelligfarvede eller ensfarvede lys, lang eller kort kæde. Dog varierer selve effektiviteren af apparatet også alt efter, hvilket mærke, man køber. Nogle solcellelamper er specielt designede til at kunne fungere uden problemer i nordiske lande såsom Danmark, hvor timerne med sol er færre per døgn, og vejret er hårdere. Disse typer af solcellelyskæder kan altså holde til lidt af hvert, og kan desuden lyse smukt uanset årstid. EN solcellelampes evne til at lyse afhænger også af, hvor stort selve solcellepanelet er, da det er dette panels størrelse, der afgør, hvor meget energi fra solens stråler den givne lampe kan nå at opsamle, og dermed hvor kraftigt lampen senere kan lyse. Ikke alle typer solcellelyskæder er altså lige kraftige, og det er dermed værd at overveje sit behov og forventninger til produktet, før man træffer sit valg. 

Så står man og mangler festlig og stemningsfuld pynt til haven – i forbindelse med højtider, fest eller blot til dagligdags hygge året rundt – så er solcellelyskæder et oplagt bud på et holdbart og energibesparende, dekorativt element.