Press "Enter" to skip to content

Pernille Corydon – geometrisk enkelthed

Pernille Corydon smykker er skandinavisk enkelthed, når det er bedst. Den anerkendte smykkedesigner skaber smukke, moderne smykker i et rent og feminint udtryk uden overflødige detaljer. Hun er født og opvokset i Kerteminde og siden 2008 har hun designet, formet og produceret sine egne smykker.

Smykkerne sælges i 14 lande, og hendes store succes skyldes den underfundige enkelthed, der tiltaler kvinder verden over.

Inspireret af livet

Som designer og smykkekunstner er Pernille Corydon inspireret af livet som helhed. Uanset hvor hun befinder sig, er der inspirerende elementer, der skubber til trangen til at skabe. Arkitektur, møbler, mode, natur og mennesker er bare nogle af de elementer, hun fascineres af. Hun drages af kontraster, former og farver, og det er tydeligt at se i de enkelte smykker.

Udtrykket er moderne og minimalistisk, der er ingen overflødige detaljer eller vedhæng og alle smykker er fremstillet i rent sterlingsølv og fås i forskellige varianter: sølv, oxideret sølv, guldbelagt og rosa guldbelagt.

Det feminine og klassiske look

Smykker fra Pernille Corydon er for dig, der dyrker det klassiske, feminine look, og som sætter pris på enkeltheden. Smykkerne er fine og spinkle, og de kræver et enkelt, stilrent outfit, så de ikke forsvinder i mængden.

Alle smykker fås i forskellige farvevarianter, og det gør det muligt, at skabe sit eget, personlige udtryk. Er du til den smukke, mørke overflade som oxideret sølv har eller til den naturlige, ubehandlede sterlingsølv? Måske kan du bedre lide det fine guldbelagte udtryk eller den feminine rosaguld? Uanset om du er til det ene eller det andet, så kan du finde forunderlige smykker fra Pernille Corydon, der giver dig et unikt og personligt look.

Priserne ligger fra DKK 299 for øreringe og vedhæng til DKK 500 for armbånd og halskæder, og smykkerne er det perfekte item, hvis du skal forkæle dig selv, veninden eller kæresten.