Press "Enter" to skip to content

Tysk kvalitet – ægte køreglæde

Savner du den fede køreoplevelse i hverdagen? Tænker du, at din bil kunne have et endnu bedre fundament? Så bør du overveje en undervogn fra Bilstein. Med en af deres justerbare undervogne vil du opleve en særlig fleksibilitet som fører af bilen – justeringen er lige til med den runde reguleringsknap monteret ved dæmperen, det er med denne, at man kan justere rebound såvel som kompression. Alle Bilsteins undervogne er grundigt testet: De skal igennem to forskellige tests – først et strengt program på Nürburgring og dernæst i deres eget testcenter på Papenburg, så du er helt sikker på, at du får den rigtige Bilstein kvalitet og oplevelse.

Historien bag den berømte køreoplevelse

Brandet blev grundlagt i 1873 af August Bilstein, der med firmaets patenterede produkter inden for fittings fik stor succes. I 1920 overtog sønnen Hans Bilstein, og han medbragte nye og innovative ideer fra USA – det resulterede blandt andet i overfladebehandling med nikkel og krom. Det var dog først i 1927, at firmaets samarbejde med Levator-Hebezeug fabrikken i Berlin kom på benene, og de dermed blev rigtig store i bilindustrien. I 1950’erne blev grundstenen til deres succes i undervognsverdenen lagt med opfindelsen af de første monotube gasstøddæmpere. Det specielle ved dem er, at de i stedet for kun at bruge luft, putter 10% nitrogen i støddæmperen, hvilket giver et konstant tryk og betyder, at man undgår luftbobler ved brug. Denne teknik er senere blevet brugt som led i at opfinde helt nye produktionsprocesser, som har været decideret revolutionerende for branchen.

Tysk kvalitet og sikkerhed – på danske vilkår

Uanset om du er til kørsel under udfordrende forhold, motorsport eller sporty kørsel, så vil du opleve en større dæmningskraft med Bilsteins monotube teknologi – det er blandt andet på grundt af stemplets større overfladeareal. Se udvalget af det tyske kvalitetsmærke og oplev ægte køreglæde med en gennemtestet undervogn.