Press "Enter" to skip to content

Køb gode og solide dækreoler til nem opbevaring af dæk

Har du en bilforhandler eller et værksted, har du nok også brug for et sted at opbevare en masse dæk. Den eneste rigtige løsning er dækreoler, som er designet og udviklet til formålet. Med dækreoler kan du være sikker på, at dækkene bliver, lige hvor de skal være – hele tiden.

Dæk er ikke det nemmeste at opbevare. Står de oprejst, kan de trille væk. Stabler man dem, kan man risikere at stablen vælter. For ikke at tænke på bøvlet, hvis man opdager, at man pludselig skal have fat i det nederste dæk i stablen. Derfor har man opfundet en reol specielt til opbevaringen af dæk.

Reolen kan fås til alle dæktyper, hvad enten det er til bil, traktor, vogne eller motorcykler. Størrelsen og belastningskapaciteten kan tilpasses den type dæk, du har brug for at opbevare. Og når du vælger reol, er det netop vigtigt at være opmærksom på den maksimale belastning.

Et dæk alene vejer ikke lige så meget som et dæk med fælg, og derfor skal du vælge en stærkere reol, hvis du også opbevarer fælgene. Det er dit ansvar som virksomhedsejer at sikre dig, at reolerne ikke bliver overbelastet og dermed udgør en fare for dine medarbejdere.

Opbevar dine dæk smartere med den rette dækreol

En dækreol kan løse mange problemer, blandt andet rod og uorden. Det er altid vigtigt at have orden i sit lager, hvad enten man er forhandler af dæk eller har et værksted. Dækreolen øger dit overblik over, hvilke dæk du har på lager, og hvor mange. Derudover er den nemmere at betjene, fordi du kan få dækkene op i en optimal arbejdshøjde og undgå at belaste ryggen på en uhensigtsmæssig måde.

Investér i sikkerhed og overblik med solide dækreoler.